Det er ikke kun store virksomheder, der er interesserede i at bruge de data, som en smartphone indsamler i lommen på sin bruger. De små personlige databanker kan også få stor betydning i hænderne på det danske sundhedsvæsen.
Med dét i sigte har Danske Regioner og Dansk Industri (DI) besluttet sig for at undersøge mulighederne for at få adgang til borgernes personlige data.
Det vil give et hidtil uset detaljeret billede af borgerne, vurderer Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner.
- Der er rigtig mange borgere, der går rundt med telefoner, ure eller andre former for digitale devices på sig og opsamler data. Det kan være data om, hvor meget vi går, hvad vores puls er, og nogle kan måle på hjerterytme, siger hun.
Sådanne brugerdata vil være en stor fordel, når man skal behandle borgerne og lave forebyggende arbejde, mener Lose.
Initiativet lægger vægt på, at der skal tages højde for datasikkerhed. Men Lose påpeger, at mange borgere allerede deler de data, som sundhedsvæsenet efterspørger, med selskaber som Google og Apple.
I hænderne på sundhedsvæsnet skal oplysningerne først og fremmest bruges til at lave statistik. Men ifølge Lars Frelle-Petersen, direktør i DI, kan man også forestille sig, at præcise data bruges i stedet for en fysisk konsultation.
Følsomme data
På Aalborg Universitet er professor Thomas Ploug ikke i tvivl om potentialet for sundhedsvæsenet ved at skaffe adgang til de personlige data.
Men i hænderne på de forkerte kan meget personlige oplysninger også gøre stor skade, lyder det fra forskeren.
- Vi kan opnå store fremskridt i behandlingen på baggrund af sådan nogle data. Men der er en række bekymringer, som man skal tage hånd om, og dem skal man tage alvorligt, siger han.
Oplysningerne er ekstremt følsomme og vil give et meget præcist billede af borgernes hverdag. Selv har Thomas Ploug fem forskellige programmer, der løbende samler data om ham. Det gælder blandt andet muskler og blodtryk.
Men det er ikke alle, der har det. Og hvis præcise data bliver grundlaget for at få en god behandling, giver det anledning til ulighed, påpeger Thomas Ploug.
Etiske dilemmaer
I Etisk Råd anerkender formand Anne-Marie Axø Gerdes, at det kan være en fordel for behandlingen i sundhedsvæsnet, hvis lægerne kunne bruge den statistik, som mange danskere indsamler på apps på deres telefoner.
Hun ser dog også en række etiske dilemmaer og påpeger, at der er en uløst udfordring med at sikre, at de data, som borgerne indsamler om sig selv, er af god nok kvalitet samt med at sikre, hvem der har adgang.
Anne-Marie Axø Gerdes frygter et scenarie, hvor en samkørsel af ens data kan blive brugt til at lave en sundhedsprofil – for eksempel at man har særlig stor risiko for en bestemt sygdom - som man ikke ønsker at kende til.
- Det er forskelligt, hvor meget vi ønsker at vide om vores egen fremtidige sundhed. Nogle vil gerne vide noget, og andre vil hellere leve i uvidenhed. Det skal vi kunne respektere, siger Anne-Marie Axø Gerdes.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
