Flere patienter venter længere på at få stillet en diagnose, når de henvises til et sygehus. Patienter har krav på inden for 30 dage at få afklaret hvad de fejler, hvis det er lægefagligt muligt, men ifølge nye tal fra Sundheds- og Ældreministeriet er det i tredje kvartel kun sket i cirka 76 pct. af tilfældene.
I andet kvartal var tallet omkring 81 pct., så det er gået den forkerte vej. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) langer ud efter regionerne:
- Retten til hurtig og effektiv udredning er en meget høj prioritet for regeringen. Patienterne skal have hurtigt svar på, hvad de fejler, hvis de bliver henvist til et sygehus. Derfor er jeg bekymret over, at de nye tal viser et fald i overholdelsen af udredningsretten. Det er ikke godt nok. Nu skal regionerne altså sætte skarpt fokus på, hvordan de kan få tallene længere op, siger hun i en kommantar.
En af årsagerne, til at flere patienter må væbne sig med tålmodighed, er patienterne selv, mener Bent Hansen (S), der er formand i Danske Regioner.
- Når nogle af tallene fra tredje kvartal er dårligere end andet kvartal, er en del af forklaringen sæsonbetonet på grund af en pukkel, fordi patienter har udskudt aftaler til efter sommerferien. Men det forhindrer os ikke i at have fokus på, at flere skal udredes til tiden, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.