Inden skolestart skal så mange 12-15-årige som muligt være vaccineret mod corona, lyder opfordringen nu fra Sundhedsstyrelsen.
- Når Danmark om lidt vender tilbage fra ferie, går samfundet og skolerne i gang. Samtidig aftager sæsoneffekten, og i efteråret og vinteren kan både covid-19 og influenza blusse op, også på trods af stor vaccinedækning i risikogrupper, siger styrelsens direktør, Søren Brostrøm.
Ifølge den seneste vaccinationskalender står de 12-15-årige til at have fået første stik senest i næste uge og andet stik senest ved udgangen af august. Indtil videre har 36 pct. af aldersgruppen bestilt tid til vaccination eller er blevet vaccineret første gang, men Sundhedsstyrelsen vil altså gerne have endnu mere fart på.
Styrelsen understreger i den forbindelse, at udenlandske erfaringer og særligt sikkerhedsovervågning af 5,6 millioner vaccinerede børn i USA har "yderligere bekræftet" Sundhedsstyrelsen i sikkerheden ved at bruge vaccinerne til børn. Der er ingen alvorlige bivirkninger, men blot svimmelhed, hovedpine, kvalme, opkastninger og træthed ligesom det er set ved vaccination af 16-25-årige, konstaterer Sundhedsstyrelsen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.