dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Asger Ryø Borberg, Polfoto

Strakspåbud til sygehus for hemmelige smøgpauser

Aalborg Universitetshospital fik i januar et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, fordi der var blevet røget på en bagtrappe. I 2016 blev der i gennemsnit tre gange om måneden uddelt en advarsel til en medarbejder for at ryge
30. MAR 2017 7.03

NORDJYLLAND: Sidste år blev der i gennemsnit tre gange om måneden uddelt en advarsel til en medarbejder for at ryge på Aalborg Universitetshospitals matrikel. Og i januar fik hospitalet et strakspåbud fra Arbejdstilsynet.

- Det er et rigtigt træls påbud at få i og med, at vi jo har en ret restriktiv rygepolitik, siger Lisbeth Lagoni, sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital til DR Nordjylland.

Påbudet fra Arbejdstilsynet, fordi der var blevet røget på en bagtrappe. Men ofte bliver advarslerne til personalet uddelt for andre ting:

- Der er flere, der også bliver taget, når de skal hjem fra en vagt og tænder en cigaret, når de går udenfor og hen mod deres bil på parkeringspladsen, siger Lisbeth Lagoni. Og selvom problemet i dag er begrænset meget, så er det svært helt at komme sagerne til livs, siger sikkerhedsleder Oliver Harringer.

- Nu har vi arbejdet med det her i over ti år, og der stadigvæk nogle områder, hvor vi går og bokser med det, og det vil ikke være nemt at komme i mål med det allersidste, men det skal ikke forhindre os i at forsøge, siger han.

På Aalborg Universitetshospital får de ansatte en advarsel de to første gange, de tages i at ryge på sygehusets matrikel. Bliver de taget tredje gang, så risikerer de at blive fyret.

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/strakspabud-til-sygehus-for-hemmelige-smogpauser

GDPR