En ny analyse af Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed har for første gang forsøgt at kortlægge kommunernes indsats ved rehabiliteringsforløb, efter §83a i serviceloven blev introduceret i 2015. Herfra skulle kommunerne tilbyde korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis forløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne. Analysen viser, at der generelt er store forskelle mellem kommunernes indsats, både for hvor ofte indsatserne bliver igangsat en indsats, men også hvordan.
Mange kommuner har haft et særligt fokus på rehabilitering, men der er ikke noget entydigt billede af, hvilke mål kommunerne har opstillet, lyder det i analysen. Analysen viser desuden, at det er de færreste kommuner, som faktisk følger op på deres målsætninger.
Derudover er der store forskelle mellem kommunernes indsats for, hvor mange forløb de igangsætter, og hvor mange timer de bruger på dem.
Eksempelvis har nogle kommuner færre end ti modtagere per 1.000 borgere ældre end 65 år, mens andre kommuner har 50-60 modtagere per 1.000 borgere ældre end 65 år. Et gennemsnitligt forløb varer godt 23 timer, men kan variere fra fem til 72 timer. Der er en tendens til, at kommuner med mange modtagere også bruger længere tid per forløb, vurderer analysen yderligere.
Kommunerne opgør desuden hvor mange modtagere, som efter forløbet er helt selvhjulpne, og her lykkes nogle kommuner med at hjælpe næsten halvdelen af modtagerne til at blive helt selvhjulpne, mens andre kommuner blot lykkes heri i en femtedel af sagerne.
Analysen understreger, at der er forskel mellem kommunerne, og hvornår personalet vurderer, at et rehabiliteringsforløb er relevant. Omend er analysen det første skridt i at kortlægge området og muliggøre sammenligninger på tværs af kommunerne. Analysen baseres på datagrundlag fra 17 kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.