
Fra onsdag kl. 10 strammes restriktionerne i anledning af coronasituationen yderligere. Overdækkede storcentre skal lukke - dagligvareforretninger undtaget - og kunder skal kunne vaske hænder, spritte af og holde afstand i butikkerne, fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et alvorsfuldt pressemøde tirsdag aften.
Andre foranstaltninger bliver, at alle indendørs sports- og idrætsfaciliter lukkes, herunder fitnesscentre og solcentre. Frisører, tatovører og andre med meget tæt kontant til kunderne lukkes. Natklubber, diskoteker, værtshuse og cafeer lukkes. Altsammen med virkning fra onsdag kl. 10 og foreløbig frem til 30. marts.
Yderligere sænkes loftet for antal personer på samme sted til ti ved alle offentlige arrangementer. Statsminister Mette Frederiksen opfordrede desuden kraftigt til at alle private også underlægger sig samme begrænsning.
- Hvis du er i tvivl, så lad være med at gøre det, du havde planlagt, sagde Mette Frederiksen.
- Det er afgørende at bryde smittekæden nu.
Der er aktuelt 82 indlagte, heraf 18 på intensivafdelinger. Sidstnævnte er næsten en fordobling på et døgn.
- Bliv hjemme, hold afstand, siger sundhedspersonalet. Det er dem der kommer til at stå i det, sagde Mette Frederiksen og gjorde ordene til sine egne:
- Vask hænder. Brug sprit. Hold afstand. Bliv hjemme. Hvis ikke vi handler nu, vil prisen blive endnu større.
Specielt henvendt til de unge sagde hun:
- Det kan godt være at du er ung og rask, men du kan bære smitten videre, også til en der ikke kan klare at blive smittet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.