SJÆLLAND: 120.000 danskere, som har afsluttet deres behandling for kræft i bryst, prostata, lunge, tarm, hoved, hals, modermærke eller lymfe inviteres til at svare på et spørgeskema om symptomer efter deres sygdom. Svarene skal bruges i den største danske undersøgelse af kræftpatienters senfølger og livskvalitet efter kræften. Det oplyser Region Sjælland.
- Vi vil undersøge fysiske, psykiske og sociale følger efter kræft og kræftbehandling. Det vil give os værdifuld viden om, hvordan man bedst forebygger og behandler senfølger, siger professor Susanne Dalton fra Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (Compas) ved afdelingen for klinisk onkologi på Sjællands Universitetshospital.
Tidligere forskning har vist, at der er en social slagside i, hvem der overlever kræft. Patienter med kort uddannelse, lav indkomst eller som bor alene lever kortere end patienter, som har lang uddannelse, høj indkomst eller er samboende. Forskerne vil nu med den såkaldte SEQUEL-undersøgelse finde ud af, om der også er social ulighed i risikoen for senfølger. Forskningsprojektet er udviklet i samarbejde med forskere fra Kræftens Bekæmpelse og er finansieret af Novo Nordisk Fonden, Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg og Helsefonden. Resultater af forskningsprojektet forventes offentliggjort i 2022-23.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.