Der er stor forskel på, hvor mange der må deles om idrætsfaciliteter afhængig af, hvilken kommune man tilhører. Det viser det seneste facilitetsindeks fra Idrættens Analyseinstitut. Indekset bygger på tal fra Danmarks Statistik og Facilitetsdatabasen og kan give et overordnet indtryk af borgernes adgang til de mest udbredte idrætsfaciliteter.
Den generelle tendens er, at borgere i de større byer er flere om at deles om hver facilitet sammenlignet med landkommunerne. Således er det Læsø, Lemvig og Varde, der har flest faciliteter pr. indbygger, mens København og Frederiksberg har færrest. I Københavns Kommune, der indtager en sidsteplads, når det kommer til antal faciliteter pr. borger, er der 638.117 borgere om de 421 faciliteter, der er med i indekset. I Læsø, der indtager førstepladsen, er der 221 borgere pr. facilitet.
Indekset omfatter følgende faciliteter, der udgør ca. 70 pct. af de faciliteter, som hele databasen indeholder:
- Idrætshaller der er større end 300 m2
- Idrætslokaler og -sale der er under 300 m2 og ligger i tilknytning til store haller eller skoler/uddannelsesinstitutioner
- Svømmeanlæg
- Fitnesscentre
- Fodboldbaner
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.