NORDJYLLAND: Ti ud af 11 af kommunerne i Region Nordjylland har besluttet at gå sammen om at sende opgaven omkring patienttransport af ikke-behandlingskrævende borgere samt forflytninger af borgere i eget hjem i udbud. Eneste kommune, der ikke er en del af udbuddet, er Læsø Kommune, skriver Beredskabsinfo.dk.
De ti kommuner er på jagt efter en leverandør, der kan servicere samtlige kommuner. På trods af at udbuddet bliver sat i gang samlet ønsker kommunerne dog at indgå separate kontrakter med den kommende leverandør, derfor er der i praksis ti kontrakter i spil.
Alle kontrakterne har dog nogenlunde samme varighed, da de strækker sig over mellem tre år og otte måneder og fire år med mulighed for forlængelse af to gange tolv måneder. Kommunerne er desuden enige om, at hvis tre kommuner ikke vil gøre brug af forlængelsen, vil forlængelse af aftalen i de andre kommuner kun være mulig, hvis de andre kommuner godkender det. Det samme gør sig også gældende, hvis Aalborg Kommune ikke ønsker at benytte muligheden for forlængelse. Opgaven vurderes til at have en samlet værdi på 13 mio. kr. og tildelingen bliver udelukkende vurderet ud fra, hvilken byder, der kan levere den laveste pris. Udbuddet løber frem til 1. september. Kontrakterne ventes at træde i kraft i første halvdel af 2024.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.