
AARHUS: Mens kommunerne ømmer sig under omprioriteringsbidraget, er forholdet mellem regeringen og regionerne helt anderledes fremkommeligt. Både regionsformand Bent Hansens (S) velkomst og tak efter statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale til Danske Regioners generalforsamling i dag var ligefrem hjertelig, og Lars Løkke Rasmussens genhilsen var også i det joviale hjørne.
Under overfladen er det dog stadig finansminister Claus Hjort Frederiksens (S) berygtede opsang til KL's Kommunaløkonomiske Forum i januar der udgør målestokken for graden af venskabelighed mellem parterne. Både Bent Hansen og Lars Løkke Rasmussen henviste mere eller mindre direkte til 'jammer'-talen, men selv om statministeren siden dengang har glattet ud over for kommunerne, var det dog ikke uden brod mod KL, da han til Bent Hansen sagde, at regionerne 'har en mere behagelig måde at bede om penge på'.
En anden bemærkning var heller ikke uden hverken brod eller distance, nemlig da Lars Løkke Rasmussen kvitterede for det bifald, forsamlingen havde givet Folketinget under omtale af de nyligt besluttede principper for prioritering af sygehusmedicin - en aftale som samtlige partier står bag.
- Det er vist første gang vi har oplevet at der er blevet klappet af Folketinget, sagde Lars Løkke Rasmussen til repræsentanterne for de regioner, som han under valgkampen op til FV15 truede med at ville nedlægge, hvis de ikke leverede en kvalitetsforbedring i sundhedvæsnet - forbedringer som han i sin tale anerkendte, uden dog at forbigå, at der stadig er store forskelle mellem regionerne, som skal overvindes.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.