I slutningen af marts gav staten og regionerne to danske firmaer ret til at købe værnemidler for millioner af skattekroner, skriver Politiken. Begge fik fuldmagt til at indgå kontrakter i Kina på 'vegne af og med juridisk og økonomisk bindende virkning for Region Hovedstaden', der havde staten i ryggen.
De to firmaer er Maersk og Nine United i Bestseller-koncernen. Sidstnævnte fik ifølge Politiken et honorar på 2,5 pct. for alle indgåede kontrakter og blev samtidig fritaget for ansvar: 'Regionen er bekendt med, at produkterne ikke er inden for Nine Uniteds normale produktfelt, og som resultat af det kan der ske fejl', hedder det ifølge Politiken i en aftale 15. april.
Regionen handlede på bestilling fra statens kriseberedskab, Den Nationale Operative Stab (NOST). Begge oplyser til Politiken, at de normale regler for konkurrence og udbud var sat ud af spil som følge af pandemien og akut behov for udstyr. Nine United oplyser til Politiken, at man via aftalen har indgået kontrakter for i alt 760 mio. kr. Indkøbssummerne for aftalen med Maersk er ikke oplyst.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.