NORDJYLLAND: En del af regeringens målsætning er, at flere sygeplejersker skal gå fra deltid til fuldtid. Målsætningen er en del af trepartsaftalen, som blev forhandlet på plads sidste uge.
Grundet sparekrav har ledelsen på Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring dog valgt at gå den anden vej. Det skriver DR. Sygeplejersker på akutoperationsafdelingen for mave- og tarmkirurgi har nemlig fået en mail, hvor de blandt andet bliver spurgt, om de har planer om at gå ned i tid eller forventer at gå på pension i 2024.
For tillidsrepræsentanten på afdelingen, Hanne Christensen, virker det paradoksalt. Til DR forklarer hospitalsdirektør Henrik Larsen, at selvom besparelserne står i kontrast til regeringens målsætning om at få flere sygeplejersker til at arbejde fuld tid, så er de nødvendige. "Vi står med så stor en omstillingsplan her på hospitalet, vi skal nedbringe vores forbrug med fire procent, så det har vi bedt alle om at bidrage til", siger han.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.