MIDTJYLLAND: Selv om regionsrådet i Region Midtjylland har valgt at sænke sparekravet til Aarhus Universitetshospital (AUH) fra 325 millioner til 150 mio. kr. i 2019, vil 180 stillinger alligevel blive nedlagt.
Det fortæller regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
- Spareplanen, der er lagt op til her, bliver sendt i høring i morgen (torsdag, red.). Så jeg vil ikke være så konkret. Men den indeholder flere hundrede spareforslag over hele hospitalet. Men det betyder også, at vi skal nedlægge 180 ud af omkring 10.000 stillinger på AUH i indeværende år. Flere af stillingerne vil være ledige stillinger. Og det er trods alt et krav (at spare 150 mio. kr. i 2019, red.), der er noget mindre end de 325 mio. kr., siger Anders Kühnau.
Regionsrådet har besluttet at fordele sparekravet over fire år, hvor der i alt skal spares 425 mio. kr.
- Aarhus Universitetshospital har haft svært ved at indføre de besparelser på otte pct., som de efter vores aftale med staten har skullet gennemføre i 2019. Herudover har der også været større udgifter i forbindelse med indflytningen på det nye supersygehus, end vi havde budgetteret med, siger regionsrådsformanden.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.