NORDJYLLAND: En patient på psykiatrisk afdeling på Aalborg Universitetshospital jagtede angiveligt en medpatient, da han stødte på tre social- og sundhedsassistenter og en sygeplejerske som han overfaldt. En fik varm kaffe i ansigtet, en anden mellem ti og 15 knytnæveslag i ansigtet, mens en blev slået i tindingen.
- Der har været tale om en yderst dramatisk situation, som kunne have været endt langt værre for de fire. Gerningsmanden blev under slagsmålet låst ude i en rygegård, og politiet kunne tilkaldes. Men inden havde alle fire medarbejdere lidt voldsomt, skriver formand for FOA-Aalborg Kristian Gaardsøe.
Overfaldet fandt sted 4. juni, men det er først kommet frem næsten to uger senere. Alle fire er sygemeldt med blandt andet kæbebrud, hjernerystelse og hjerneblødning efter overfaldet.
Overfaldet er endnu et eksempel på, at sikkerheden for de ansatte i psykiatrien halter, mener formand for FOA Dennis Kristensen.
I marts blev en social- og sundhedsassistent dræbt på bostedet Lindegården i Roskilde, og i 2014 mistede to medarbejdere på botilbuddet Saxenhøj i Sakskøbing livet, da en beboer angreb dem med en kniv.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.