

SYDDANMARK: - Det er derfor dybt bekymrende og ikke acceptabelt, hvis det er korrekt, at Sygehus Sønderjylland i knap fire år har haft mangelfuld kontrol med adgang til patientjournaler, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i et svar til Folketinget vedrørende den manglende kontrol af snageri i journaler, som tvSyd har beskrevet.
Ministeren kræver derfor nu, at Region Syddanmark udarbejder en redegørelse af regionens praksis på området, og hvordan regionen fremover vil sikre patienternes fortrolighed. Redegørelsen skal være færdig senest 1. oktober.
Svaret fra ministeren kommer efter, at folketingsmedlem Karina Adsbøl (DD) har stillet et paragraf 20-spørgsmål om den manglende kontrol af snageriet.
Tekniske problemer
Den mangelfulde kontrol af opslag i journaler skyldes, at sygehuset i 2021 skiftede journalsystem, hvilket medførte tekniske problemer, der først er blevet løst i juni i år.
Regionsdirektør i Syddanmark Jane Kraglund beklager, at de tekniske udfordringer med journalsystemerne har taget så lang tid at løse.
- Men jeg er heller ikke der, hvor jeg vil sige, at man så bare som medarbejder har haft viden om, at "nu kan jeg bare kigge". Men der er måske nogle, der ikke er blevet fanget i det, og det er dybt, dybt beklageligt, hvis det er tilfældet, siger hun.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.