Skolegenåbning:
Socialt og mentalt reparationsarbejde bør rydde skemaet

Når elever i 5. – 9. klasse i disse uger vender tilbage til skolen, har mange af dem mistet modet eller er blevet mistroiske over for deres kammerater. Skolerne bør derfor fokusere på trivsel og rydde skemaet i starten for at give plads til socialt og mentalt reparationsarbejde. Sådan lyder en af anbefalingerne til skolegenåbningen fra forskere ved DPU, Aarhus Universitet, der har undersøgt konsekvenser af skolenedlukningen under coronakrisen set fra elevernes og forældrenes perspektiv.

En ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforskning dokumenterer, at coronakrisens skolenedlukninger har medført massive trivselsproblemer hos danske børn og unge. Fx har 30 pct. af de elever, der har deltaget i undersøgelsen, følt sig ensomme under den anden skolenedlukning i vinteren 2021. Det er dobbelt så mange om under den første skolenedlukning i foråret 2020.

- Når skolerne nu genåbner, er det ikke nok at spille rundbold, tage på tur i skoven eller skrue op for matematikundervisningen. Der skal mere til. Mange elever har haft det rigtigt svært under hjemsendelsen, og de har i den grad brug for at blive set og hørt, når de vender tilbage til skolen. De har brug for, at der er en lærer eller en pædagog, der lytter til, hvordan de har oplevet hjemsendelsen og haft det undervejs. Vi vil alle gerne have normale og velfungerende skoleklasser igen, men der ligger et seriøst stykke socialt og mentalt reparationsarbejde og venter, før vi kan nå i mål med det, siger Karen Wistoft, professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

Blive en klasse igen

Skolerne bør i de kommende uger holde skarpt fokus på trivsel med udgangspunkt i elevernes oplevelse af den tid, de har været hjemme. Hvis man fejer hjemsendelsen ind under gulvtæppet og laver skole på fuld skrue, er der større risiko for, at eleverne vælter mentalt igen, mener Karen Wistoft.

- Der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan eleverne har haft det, men da vi ved, at mange har haft det rigtigt svært, vil det virkelig være en dårlig ide at tro, at nu kan man bare fortsætte, som om intet var hændt. De, der har haft det svært, hopper ikke bare lige ud og er sammen med deres klassekammerater igen på samme måde som før. Nogle kan også få en følelse af at blive socialt overloadede, når de vender tilbage til skolen, så de bare har lyst til at trække sig ind i deres isolationsboble igen, siger Karen Wistoft.

For mange elever har hjemmeskolen nok været forbundet med kedsomhed og afsavn, men uden at forårsage decideret mistrivsel.

- Vi skal blot være glade for, at der er elever, der er både fagligt og socialt robuste. Men i den første tid af skolegenåbningen kan man godt tillade sig at sætte parentes om alle dem, der har klaret det fint. For vi skal først og fremmest tage hensyn til den store gruppe elever, der har haft det svært. Det fælles projekt må i starten handle om at få genoprettet klassefællesskabet og de gode kammeratskaber, og de elever, der har klaret sig godt igennem, skal anerkendes for det og tildeles tydelige roller i dette fælles projekt, så de netop også føler det er deres projekt, siger Karen Wistoft.

For godt nok vender eleverne tilbage til skolen – men det er ikke den samme skole som før.

- Eleverne kan opleve, at det klassefællesskab og de kammeratskaber, der var før hjemsendelsen, er smuldret undervejs. Venskaber og relationer har forandret sig. Disse udfordringer må man tage i hånden ved at lytte til eleverne og lade dem snakke sammen på kryds og tværs om, hvordan de har haft det – også når det har været hårdt eller svært. Det er vigtigt eleverne får oplevelsen af, at de ikke har været alene om at have det sådan, siger hun.

I undersøgelsen har nogle elever beskrevet, hvordan hjemsendelsen har gjort dem mistroiske.

- De tror, at de er de eneste, der ikke har været sammen med nogen, mens deres kammerater har været en hel masse sammen med hinanden. De frygter, at de er holdt udenfor, eller at de andre har snakket om dem eller dannet kliker, mens de sad derhjemme. De er blevet usikre på deres position i fællesskabet og har ikke længere den samme tillid til kammeraterne og klassefællesskabet. Det skal man virkelig tage alvorligt. Pædagoger, PPR og AKT-lærere er dygtige til dette mentale arbejde, men klassens daglige lærere kan også sagtens arbejde med eleverne om dette, siger hun.

Nyt liv i forældresamarbejdet

Undersøgelsen viser også, at forældrene i høj grad er kørt trætte ift. hjemmeskole. Det er derfor vigtigt, at skolerne ser opgaven med at puste nyt liv i forældresamarbejdet som en del af genåbningen.

- Under den første nedlukning tog forældrene ansvar for, at hjemmeundervisningen skulle lykkes. De lavede planer for børnenes skolearbejde og hjalp dem, så godt de kunne, mens de selv arbejdede om aftenen og i weekender eller på skift. De gik all in på hjemmeskolen. Det har de ikke gjort i samme grad under anden nedlukning. Dobbelt så mange elever siger denne gang, at de ikke får den nødvendige hjælp af forældrene, og selv siger forældrene, at de nærmest har kastet håndklædet i ringen. De orker ikke blive ved med at stille op til den form for skole/hjem-samarbejde, der er omkring hjemmeskolen, siger Karen Wistoft.

Det faglige skal nok komme

Skolenedlukningerne har resulteret i et fagligt efterslæb, men det ændrer ifølge Karen Wistoft ikke ved, at det vigtigste er at prioritere elevernes sociale trivsel højst.

- Jeg vil til enhver tid sige, at den sociale trivsel kommer før den faglige trivsel. Hvis elever trives dårligt socialt, får de sværere ved at tro på, at de kan lære, ligesom det går ud over deres faglige præstationer og deres lyst til at lære. Fagligheden skal nok komme, hvis de kommer tilbage og finder fodfæste i klassefællesskabet igen. Hvis man går den modsatte vej og fokuserer benhårdt på det faglige for fx at gøre eleverne klar til eksamen, er jeg bange for, at det kuldsejler, siger hun.

Undersøgelsen viser, at mellem fire-otte pct. af eleverne har trivedes godt med hjemmeskolen.

- Der er en mindre gruppe af elever, der har haft glæde af at være hjemme. Dels elever, der er fagligt meget dygtige og interesserede, og som har nydt godt at muligheden for at fordybe sig i ro og fred. Dels elever, der ikke føler sig socialt anerkendt i skolen og måske endda er udsat for mobning. Og endelig elever med diagnoser, der gør, at de hurtigt bliver socialt overloadede og føler sig utilpasse, når der sker for meget omkring dem i skolehverdagen, siger hun.

I undersøgelsen høster lærerne ros for at være blevet dygtige til at undervise digitalt og gøre det både mere varieret og kreativt end under første nedlukning. Det bør skolerne ifølge Karen Wistoft udnytte, så de kan imødekomme denne gruppe af elever ved at differentiere undervisningen og tilbyder dem at gå i skole hjemmefra svarende til et par lektioner om ugen.

Anbefalinger til skolegenåbning

Fokus på socialt og mentalt trivselsarbejde. Fx med tolærerordninger eller klassepædagoger. Eleverne skal lære at gå i skole og være en klasse igen og finde tilbage til de forventninger, skolen har til eleverne, og som eleverne selv har til lærerne.

Genoprette skole/hjem-samarbejdet. Fokus på nedslidte forældre. Trivsel i klassen handler også om at genskabe de gode relationer mellem skole og hjem. Skolerne skal anerkende forældrenes indsats under hjemsendelsen og invitere dem med ind i klasserummet igen gennem klare og overskuelige samarbejdsaftaler, baseret på at skolerne lytter til, hvad forældrene faktisk har energi til og mulighed for.

Videreudvikle digitale undervisningsløsninger. Varieret og god undervisning til elever, der skal i skole hver anden uge, og elever, der kan have gavn af fortsat at lave en del af skolearbejdet hjemme.

Vær opmærksom på svingdørseffekt. Når elever kun skal i skole 50 pct. af tiden og altså fortsat være i hjemmeskole hver anden uge, er der risiko for svingdørseffekt, hvor skolerne ikke får taget godt nok greb om elevernes trivsel. Når eleverne ved, de kun er i skole en uge og så skal være hjemme igen, kan det resultere i en lavere grad af ansvarlighed, måske endda ligegyldighed. Det er vigtigt, at skolerne arbejder på at få de to uger til at hænge sammen så godt som muligt og laver klare aftaler med forældrene om, hvilke forventninger der er til dem – med udgangspunkt i, at de færreste forældre fortsat har overskud til at tage ansvar for hjemmeundervisning. 

• En gruppe forskere fra DPU, Aarhus Universitet har undersøgt konsekvenser af skolenedlukningerne i foråret 2020 og vinteren 2021 for 5. – 9. klasseelever, og DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforskning har udgivet en rapport om undersøgelsen.
• Undersøgelsen er en del af forskningsprojektet ’Nødundervisning under corona-krisen’.
• Rapporten er en såkaldt datarapport. Den endelige forskningsrapport udkommer i slutningen af april.
• Download rapport.