
Det er for øjeblikket de fem vestegnskommuner Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Rødovre og Ballerup, der er hårdest ramt af coronasmitte. Værst i Brøndby, hvor incidensen i dag er steget til 297.
Aarhus, Aalborg og Vejle ligger dog også højt med henholdsvis sjette-, ottende- og tiendeflest nysmittede pr. 100.000 indbyggere. Også Albertslund og Høje-Taastrup er med i top ti.
Kun Fanø, Ærø og Læsø har ikke haft nogen smittede den seneste uge.
Det seneste døgn er der registreret 935 nye smittede, hvilket udgør 1,52 pct. af de knap 62.000 PCR-test. Det er nogenlunde på niveau med smitteprocenterne de seneste par uger.
83 er indlagt
Antallet af indlagte er steget igen til nu 83. Det er det højeste antal siden 18. juni, men det hører dog med i billedet, at antallet af indlagte ofte falder igen tirsdag, fordi der typisk udskrives færrest i weekenden.
Af de 83 indlagte er 13 på intensiv, heraf 11 i respirator. Der er ikke registeret nye coronadødsfald.
Det seneste døgn har knap 36.000 fået det andet stik, hvilket bringer andelen af færdigvaccinerede op på 59,5 pct. Derimod har kun 4.130 fået første stik det seneste døgn. 73,2 pct. af den samlede befolkning har nu fået mindst et vaccinestik.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.