Når børn kommer akut på sygehuset, er det som oftest med feber, hoste, forkølelse, infektioner og andre mindre alvorlige lidelser. Selvom nogle af disse kontakter er nødvendige, kan en del formentligt undgås og eventuelt behandles hos egen læge. Sådan lyder det i en ny analyse fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.
Analysen konkluderer blandt andet, at børn under tre år er massivt overrepræsenterede i statistikken over akutte fysiske kontakter til enten vagtlæge eller sygehuse.
Og da ikke alle kontakter er nødvendige, kan der være et stort forbedringspotentiale, hvor antallet af de unødige akutte kontakter reduceres mange steder i landet, så vagtlægerne og sygehuspersonalet kan bruge mere tid på behandling af mere alvorligt syge patienter. Det skal også ses i lyset af, at antallet af børn i alderen nul til to år forventes at stige med 15 pct. over de kommende ti år.
I analysen finder man desuden en række faktorer, som er forbundet med flere akutte kontakter. Det kan eksempelvis være, hvis forældrene er unge. Hvis moren således er under 25 år, forventes det, at barnet får cirka 25 pct. flere akutte kontakter, end hvis moren er over 40 år.
Andre faktorer kan også være, hvis moren er uden anden uddannelse end folkeskolen (20 pct. højere risiko for akut kontakt), hvis forældrene er af anden herkomst end dansk (35 pct. højere risiko for akut kontakt), eller hvis forældrene selv har mange akutte kontakter - hvis moren har mere end tre akutte kontakter, stiger risikoen for akut kontakt for barnet med 100 pct., mens den, hvis faren har mere end tre akutte kontakter, stiger med 50 pct.
Analysen peger derudover på en række strukturelle faktorer, som ligeledes påvirker, såsom afstand til nærmeste lægevagt, barnets praktiserende læge eller sygelighed blandt patienter tilknyttet samme læge.
Kommunen har også betydning
Analysen har undersøgt simple sammenhænge mellem en række nøgletal omkring sundhedsplejen og akutte kontakter under hensyn til forskelle i rammevilkår blandt de 0-2-årige børn. Da det er simple sammenhænge, bør man tolke resultaterne varsomt, men ikke desto mindre ser det ud til, at børn i kommuner, hvor der bliver tilbudt fem hjemmebesøg i løbet af barnets første leveår, har færre akutte kontakter end forventet.
Derudover noteres det, at kommuner, der har åbent hus med tidsbestilling, eller som anvender konsultationer i stedet for hjemmebesøg, har flere akutte kontakter end forventet. Mens kommuner, der samarbejder på tværs af faggrupper og sektorer, klarer sig i gennemsnit bedre end forventet i forhold til børnenes akutte kontakter.
Kommunen har derfor også en rolle at spille for antallet af akutte kontakter blandt de mindste.
Der er også store kommunale og regionale forskelle for, hvor mange kontakter der er.
Regionen med færrest akutte kontakter har otte pct. færre kontakter, end man kunne forvente på baggrund af rammevilkår, mens regionen med flest akutte kontakter har 15 pct. flere kontakter, end man kunne forvente på baggrund af regionens rammevilkår. Tilsvarende forskelle gælder kommuner og praktiserende læger.
Læs hele analysen her, Mens man kan se, hvordan antallet af akutte kontakter fordeler sig blandt kommunerne her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
