SLAGELSE: Slagelse Kommune er blevet stævnet af forældre til en toårig multihandicappet dreng, der døde for ti år siden, mens han var i aflastning på det kommunalt ejede bosted Heimdal, skriver TV2 Øst. Også en forældre til en pige, der i 2020 var i overhængende livsfare på samme bosted, har stævnet kommunen.
I pigens tilfælde havde personalet mod lægens anvisninger ændret i hendes medicin, mens den toårige dreng, der døde, viste sig at have en lungebetændelse, der ikke blev opdaget, fordi nattevagten ikke som aftalt tjekkede ham hver time. "Det er vores opfattelse, at Slagelse Kommune har krænket børnenes menneskerettigheder ved ikke at føre tilsyn ved Specialcenter Heimdal. Derfor mener jeg også, at sagen ikke skal i byretten, men i Landsretten, da den er af principiel karakter", siger Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater.
Slagelse Kommunes socialchef i Center for handicap og psykiatri bekræfter at have modtaget stævningen: "Men som udgangspunkt anerkender vi ikke kravet, så nu går vi i gang med at få vores advokat til at lave et svarskrift – og så er det op til domstolene at afgøre sagen", siger hun til kanalen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.