
SLAGELSE: Ved Skole OL i Korsør indgik DIF og Slagelse Kommune landets første partnerskabsaftale om idræt og bevægelse i den nye åbne skole, der byder på tæt samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger.
I Slagelse Kommune er man ambitiøs og i fuld gang med at implementere skolereformen, og det fører nu til et partnerskab med Danmarks Idrætsforbund (DIF), som giver Slagelse status af landets første rollekommune.
Mens 400 lokale børn dyrkede Skole OL på Korsør atletikstadion, underskrev borgmester Stén Knuth og DIF's formand Niels Nygaard partnerskabsaftalen samme sted.
Slagelse som rollemodel
- Med Slagelse Kommune som rollemodel ønsker vi i DIF at vise andre kommuner vejen. Vi er meget optaget af, at skolereformens fokus på idræt og bevægelse bliver implementeres på kvalificeret vis i samarbejde mellem skoler og foreninger til glæde for børnene. Slagelse går foran ved at have indgået partnerskabsaftaler med lokale idrætsforeninger, og kommunen koordinerer indsatsen og yder foreningerne økonomisk støtte. Jeg ser frem til, at vi i den kommende tid indgår endnu flere kommunepartnerskaber, siger DIF's formand Niels Nygaard.
Slagelse Kommune har på nuværende tidspunkt indgået partnerskabsaftaler med 10 idrætsforeninger, som skal være med til at løfte opgaven. Skolerne skal indgå i samarbejder med det lokale foreningsliv - 'den åbne skole' - og de frivillige trænere og instruktører, som vil kunne indgå i undervisningen og samtidig vise en bred vifte af idrætter for børnene.
Partnerskaber med idrætsforeninger
- Partnerskabet mellem DIF og Slagelse Kommune giver idrætsforeningerne en vigtig mulighed i forhold til at synliggøre deres idræt for børn og unge. Vi har på fritidsområdet igennem nogle år arbejdet med partnerskaber med vores idrætsforeninger, og det kan vi fortsætte med og samtidig kvalificere vores indsatser yderligere til glæde for både foreninger, skoler og kommunens børn og unge, siger formand for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget Troels Christensen (LA).
DIF etablerer et netværk for de rollekommuner, som DIF indgår partnerskabsaftaler med på skolereformområdet. Sigtet med netværket er at udveksle erfaringer mellem kommunerne.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.