SJÆLLAND: For mange kvinder med brystkræft opereres ikke til tiden i Region Sjælland. Derfor samles alle operationer for brystkræft nu på Roskilde Sygehus for at overholde tidsfristerne, skriver Sjællandske.
Det er blandt andet problemer med at rekruttere brystkirurger, der giver problemer med tidsfristerne. Derfor er det målet at samle operationerne i Roskilde i løbet af 2019. Det skulle ellers først være sket med det nye sygehus i Køge, som efter planerne er klart i 2024.
- Indtil byggeriet af universitetshospitalet i Køge står klart, flytter vi operationerne til Sjællands Universitetshospital, Roskilde for at sikre en høj patientkvalitet og patientsikkerhed. Mangel på speciallæger betød i 3. kvartal 2018 et dyk i antallet af kvinder, der blev opereret inden for de anbefalede tidsfrister i kræftpakken for brystkræft. Det var helt uacceptabelt. Med en styrket og samlet Bryst- og Plastikkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, står vi stærkere, når vi skal rekruttere nye brystkirurger, siger Annemarie Knigge (S), formand for Udvalget for Sygehusenes behandlingstilbud til Sjællandske.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.