dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Sjælland opgraderer behandlingsgaranti

Region Sjælland genindfører en måneds behandlingsgaranti for alle sygdomme - også de mindre alvorlige
2. JAN 2015 5.52

SJÆLLAND: Som den eneste region indfører sygehusene i Region Sjælland fra 1. januar ret til en måneds behandlingsgaranti på alle sygdomme. I resten af Danmark kan patienterne risikere at vente længere på at blive behandlet for ikke-livstruende sygdomme, oplyser DR Sjælland.

- Der har været så stor forvirring om retten til at få stillet en diagnose og efterfølgende behandling, at det eneste rigtige er at sige: En måned - både til udredning og behandling, Det bliver ikke billigere af at lade folk vente, siger den konservative formand for sygehusudvalget i Region Sjælland, Chr., Wedell Neergaard til DR Sjælland.

Med behandlingsgarantien for alle sygdomme, også de ikke-livstruende, har patienterne i Region Sjælland samtidig ret til at vælge behandling på et privathospital, hvis de offentlige sygehuse i regionen har mere end en måneds ventetid.

Patientvejlederne i regionen har kristiseret, at hverken sygehuse eller patienter kunne hitte rede i de forskellige regler for udrednings- og behandlingsgaranti. Fra i dag er der garanti for kun en måneds ventetid på både udredning og behandling.

Da den nuværende regering trådte til, afskaffede man behandlingsgarantien på en måned, som blev indført under den borgerlige regering. Samtidig indførte man i stedet en måneds udredningsgaranti. Region Sjælland har altså nu valgt at genindføre en måneds behandlingsgaranti for alle sygdomme - også de mindre alvorlige.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/sjaelland-opgraderer-behandlingsgaranti

GDPR