Et forslag fra Danske Regioners formand Bent Hansen (S) om totalforbud mod al rygning på alle sygehusmatrikler led en krank skæbne allerede samme dag som det blev fremsat. Selv lægerne afviste det.
Ideen blev luftet af regionernes formand i ugebrevet Mandag Morgen, som offentliggjorde artiklen med udtalelsen allerede søndag morgen. Afvisningen fra Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing kom søndag eftermiddag, og inden da havde Patientforeningens landsformand Nicolaj Bang kaldt forslaget 'en straf mod de patienter som er afhængige af cigaretter'.
Alle er dog enige om at patienterne skal tilbydes hjælp til at stoppe med at ryge. Bent Hansens bud var at gøre det så besværligt som muligt at komme til at ryge, men ifølge Nicolaj Bang fra Patientforeningen gør besvær under fx en gennemsnitlig to dages indlæggelse ikke nogen forskel i forhold til at stoppe.
Andreas Rudkjøbing fra Lægeforeningen 'vil meget gerne bidrage til mindre røg, men der bør være en kattelem for blandt andre terminalt syge', siger han. Han mener at den rigtige løsning er at 'gøre alt hvad vi kan for at tilbyde præparater, der kan dæmpe nikotinafhængigheden'.
Kræftens Bekæmpelse er enig i at et totalt rygeforbud ikke kan stå alene med skal supplere med rådgivning. Men en indlæggelse er ikke desto mindre en god mulighed for at få folk til at holde op med at ryge af ren dødsangst, siger projektchef for tobaksforebyggelse, Niels Them Kjær.
Ritzau+mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.