HADERSLEV: Unge kan nu sende en sms, hvis de har spørgsmål om alt lige fra prævention til seksuelle sygdomme. Haderslev Kommune har åbnet for en ny anonym seksualvejledning, som primært kommer til at foregå via sms.
- For mange unge kan det være svært at få stillet den slags spørgsmål til andre, og måske har man heller ikke lyst til at gå til lægen. Derfor håber vi, at vi ved at bruge et af de unges fortrukne måder at kommunikere på - nemlig telefonen - kan komme i dialog med flere unge, siger sundhedsplejerske Anne Lilleholt Jørgensen.
Det bliver primært hende, der kommer til at svare de unge via sms, og det kommer til at ske med et svar samme dag.
- Det er vigtigt, at de unge kan få svar hurtigt, når der opstår spørgsmål eller bekymringer om sexsualitet eller prævention. Via sms får de svar samme dag, og det kan foregå helt anonymt, siger Anne Lilleholt Jørgensen.
Vejledning og forebyggelse
Målsætning med den åbne seksualrådgivning er at give kommunes unge hjælp og vejledning til at leve et sundt seksualliv. Håbet er også, at initiativet på længere sigt vil medvirke til at nedbringe antallet af seksuelt overførte sygdommer som fx klamydia.
Den åbne seksualrådgivning kan handle om alt vedrørende seksualitet og prævention. Rådgivningen foregår som udgangspunkt via SMS, men det vil også være muligt at booke telefonisk og personlig konsultation. Desuden vil det være muligt at få besøg af den åbne rådgivning på kommunens ungdomsuddannelser samt i ungdomsklubber, foreninger osv.
Den åbne seksualrådgivning er en del af Haderslev Kommunes strategi for seksuel sundhed. Strategien blev vedtaget af Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i 2014 og omfatter forebyggende indsatser for alle borgere i Haderslev Kommune, herunder børn og unge. Blandt andet er der på alle folkeskoler uddannet nøglepersoner for sundheds- og seksualundervisningen. Desuden uddannes i øjeblikket fire seksualvejledere, der kan rådgive borgere om særlige udfordringer i forhold til at leve et sundt seksualliv.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.