
KØBENHAVN: Eleverne i Københavns Kommunes folkeskoler kæmper med dalende lyst til at gå i skole og dårlig trivsel. Derfor har børne- og ungdomsudvalget vedtaget en trivselspakke, som skal styrke trivslen og give lysten til at gå i skole tilbage, oplyser kommunen.
Det skal både mere feedback og færre karakterer hjælpe med til, så eleverne kun får de lovpligtige standpunkts- og eksamenskarakterer, og så skal der holdes feedbacksamtaler med eleverne om deres trivsel og udvikling.
Ifølge børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) kan for mange karakterer nemlig være med til at stresse og presse eleverne i stedet for at motivere. Derfor giver det mening at skrue ned for dem.
- Vi fjerner ikke karaktererne helt. De er med til at skabe dygtige elever. Men en karakter er kun et tal. Den fortæller hverken, hvad der var godt eller skidt, eller hvad man kan gøre bedre, siger Jesper Christensen.
Ro i hverdagen
Strandvejsskolen på Østerbro har forsøgt sig med trivselssamtalerne, og her peger eleverne på, at de er et godt værktøj, og at de skaber mere ro i hverdagen. På samtalerne kan eleverne eksempelvis tale med lærerne om en konkret karakter, eller hvad der fylder i hverdagen.
Ifølge borgmesteren har skolerne flere muligheder for at finde penge til vikardækning, når lærerne skal holde trivselssamtalerne. Det kan de fx med justeringen af folkeskolereformen, der gav mulighed for at konvertere nogle af timerne til understøttende undervisning til andre formål.
Aktive anti-mobbestrategier
Kommunen går desuden et skridt videre i kampen mod mobning og indfører, at alle klasser skal arbejde aktivt med anti-mobbestrategierne.
- Det er ikke nok, at skolerne har en fin mobbestrategi på et stykke papir og på skolens hjemmeside. Det skal også ud at leve i klasseværelserne. Vi skal sørge for, at alle skoler bruger nogle af de gode undervisningsforløb, vi har om at undgå mobning, siger børne- og ungdomsborgmesteren.
Ifølge Københavns Kommunes egne tal er der særligt eleverne i de ældste klasser, er ikke trives og føler sig ensomme. De tal taler ind i den generelle tendens på landsplan, og det er særligt pigerne, der rammes.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.