KOLDING: ”Flere i gruppen genkender skammen over at blive rå over for beboere”, og ”medarbejder er bekymret over egen reaktion på beboer med demens, som gennem længere tid har fortalt, at han vil myrde medarbejderen”.
Begge er eksempler fra de supervisions-sessioner, som medarbejdere på fire plejehjem i Kolding Kommune har været igennem.
Det fremgår af en rapport fra VIA University College, som gennem et følgeforskningsprojekt har undersøgt virkningen af kommunens indsats for at forebygge udbrændthed blandt medarbejdere på udvalgte plejecentre gennem supervision.
I slutningen af 2020 igangsatte kommunen supervisionsforløb, hvor grupper af fx seks-ti medarbejdere fast mødes i tre timer hver fjerde eller sjette uge til kollegial supervision inden for en fastsat ramme. Her kan medarbejderne bringe problemstillinger op, som de gerne vil have gruppens perspektiver på.
- Det sker i et fortroligt rum, hvor man kan tillade sig at sige, "jeg synes, det er svært," siger chef for plejehjem Gitte Meyer til DK Nyt.
Skal vække nysgerrighed
Sessionerne skal være med til at modvirke omsorgstræthed, og at medarbejderne bliver følelsesmæssigt udmattede til et punkt, hvor de fx risikerer at depersonalisere dem, de egentlig er ansat til at hjælpe. Metoden skal hjælpe medarbejderne til at reflektere over og få andre perspektiver på svære situationer, så de forhåbentlig bedre kan løse dem næste gang.
- Hvis en borger ikke vil stoppe med at råbe, gør vi noget forkert, siger Gitte Meyer.
- Refleksive spørgsmål er en træning for alle. Man er på detektivarbejde, så man skal være nysgerrig på, hvorfor borgerne eller den pårørende har en bestemt adfærd, siger hun.
Også i samspillet med kolleger og ledere kan der være situationer, som med fordel kan drøftes i grupperne. Fx i forhold til måden, man taler til hinanden på.
- De lærer noget nyt om sig selv som mennesker, og for nogle er det en øjenåbner, at redskabet kan være en selv. Ved selv at ændre adfærd kan man nogle gange selv være løsningen, siger Gitte Meyer.
Flere medarbejdere oplever, at de får en større forståelse for hinanden, og at de bliver bedre til at støtte og lære af hinanden, fremgår det af rapporten.
Ingen "quickfix"
Hvad angår resultaterne medgiver Gitte Meyer, at der ikke er nogen "quickfix", men hun oplever, at medarbejderne både fagligt og personligt får noget ud af supervision. Ikke mindst at de føler, at ledelsen prioriterer dem og er villige til at investere i dem.
- Mange af vores sosuer er opdraget til at være praktikere. Der skal noget fra hånden. Men der er masser af relationer i vores fag, og hvordan håndterer man lige en borger med hjerneskade eller en, der er ked af det. Når medarbejderne bliver nysgerrige på, hvorfor vedkommende er ked af det, og de lærer at sætte ord på det, der er svært, når de også at tænke sig om, inden de gør noget.
Gitte Meyer håber, at det nye byråd vil være med til at brede supervision ud til kommunens øvrige plejehjem.
- Hvis man brugte 600.000 kr. eller 1,2 mio. kr., ville der ikke gå lang tid, før de penge er tjent ind i forhold til fastholdelse og rekruttering, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
