Rigsrevisionen rejser skarp kritik af tolkning i det offentlige

Det offentlige skal stille tolke til rådighed ved lægebesøg, i retssager og ved asylbehandling, men de relevante myndigheder sikrer ikke 'i tilstrækkelig grad en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke', konkluderer Rigsrevisionen i en ny beretning ifølge dagbladet Information.

Kritikken er rettet mod regionerne, Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. De to sidstnævnte har adgang til Rigspolitiets tolkeoversigt, men i en stikprøve lever 'størstedelen' ifølge undersøgelsen 'ikke op til Justitsministeriets egne krav til optagelse'. Kravene er blandt andet, at tolken skal have en længerevarende videregående sproglig uddannelse eller have fremmedsproget som modersmål og beherske dansk i skrift og tale.

Lignende problemer beskrives på sundhedsområdet, hvor der 'udelukkende' er stillet 'krav om at den læge, som er ansvarlig for behandlingen, skal sikre sig at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer. Der er ingen krav til tolkens kompetencer, færdigheder eller tolkeetik'.

Regionale udbud
I april 2017 tog Rigsrevisionen initiativ til at granske myndighedernes brug af tolkeydelser, der både dækker rets-, asyl- og sundhedsområdet. Gennem de seneste år er der blevet publiceret flere rapporter, som har afdækket tolkenes manglende sproglige kompetencer, skriver Information. Ligeledes er der siden 2012 blevet rejst en række spørgsmål fra bl.a. Retsudvalget og Sundhedsudvalget, hvor spørgsmålene til ministre bl.a. har handlet om, hvordan man sikrer kvaliteten af tolkeydelserne. Beretningen fra Rigsrevisionen er dog den første, der har undersøgt problemstillingen på tværs af områder.

I Danmark er der ikke en offentlig tolkeuddannelse eller en certificeringsordning, lige som det ikke længere er muligt at blive beskikket translatør eller statsprøvet tolk, fordi begge tiltag er blevet afskaffet. En certificeringsordning er dog på vej, efter at partierne bag finansloven for 2018 blev enige om det under sidste års finanslovforhandlinger.

Regionerne, som står for tolkning på sundhedsområdet, sender opgaven i udbud, hvorefter et bureau kan byde ind og blive hyret. I den proces har regionerne beskrevet nogle mindstekrav til tolkenes sproglige kompetencer, som bureauerne skal sørge for at leve op til. 'Det er fx beherskelse af dansk og fremmedsproget på gymnasialt niveau. Der er også krav om faglig viden, herunder kendskab til fag-terminologi, tolkeetik og professionel adfærd', hedder det i undersøgelsen. Rigsrevisionens beretning dykker ikke dybere ned i tolkebureauerne eller regionerne.

mk