SYDDANMARK: Konkursboet efter ambulanceselskabet Bios, der kollapsede i Region Syddanmark i sommeren 2016, kræver en bankgaranti på 55 mio. kr. tilbagebetalt, skriver Beredskabsinfo. Det sker gennem et sagsanlæg mod regionen fra den hollandske bank Rabobank, der har overtaget det mulige krav mod at afholde udgifterne til en retssag og i øvrigt aflevere 13 pct. af en eventuel gevinst til konkursboet.
Det var Rabobank, der stod for garantien, som banken efter Bios' konkurs udbetalte under protest og med forbehold for krav om tilbagebetaling. Rabobank var ikke enig i, at betingelserne for udbetalingen var opfyldt.
Banken har længe ønsket at anlægge sag mod Region Syddanmark, men først nu er en aftale mellem Rabobank og Bios' konkursbo faldet på plads. Uanset hvem der vinder sagen, er konkursboet garanteret en betaling på en mio. kr. fra Rabobank, fremgår det ifølge Beredskabsinfo af aftalen, der forventes indgået formelt i slutningen af denne måned.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.