Rekordmange henvendelser om bekymring for patientsikkerhed tikkede sidste år ind til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alt 1.627 gange blev styrelsen kontaktet med en såkaldt bekymringshenvendelse angående et af de behandlingssteder, som den fører tilsyn med – herunder plejehjem og hjemmeplejeenheder.
Tallene fremgår af styrelsens årsrapport, hvor man også kan se, at kurven har været stigende gennem nogle år. Stigningen svarer til en tredobling, når man ser på antallet af henvendelser i 2018, hvor der landede 592 bekymringshenvendelser hos styrelsen. Det skriver Seniormonitor.
Et presset ældreområde
En af forklaringerne på de mange henvendelser skal findes i et ældreområde, der er under pres. Det vurderer direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri.
- Der er flere forklaringer på stigningen i bekymringshenvendelser, og der er ingen tvivl om, at der er opbygget et større kendskab til Styrelsen for Patientsikkerhed og den mulighed, der er for at indberette en bekymring til os. Men en anden forklaring er, at vi har et presset ældreområde. Det er ingen hemmelighed, at der blandt andet er mangel på arbejdskraft, siger Anette Lykke Petri til Seniormonitor.
I nogle tilfælde ser styrelsen også, at det er personalet, der for eksempel henvender sig med en bekymring for patientsikkerhed på stedet, fortæller direktøren. Hun peger på, at mange af dem, der henvender sig til styrelsen, i første omgang har forsøgt at gå til det konkrete sted med deres bekymring.
- Vi ved, at mange af dem, der henvender sig, faktisk har forsøgt at udtrykke bekymringen lokalt først. De er eksempelvis gået til ledelsen på plejecenteret eller til kommunen, og det er også det rigtige sted at starte, siger hun.
Har henvendt sig hos ledelsen
Sektorformand for Social- og Sundhedsområdet i FOA Tanja Nielsen mener ligesom Anette Lykke Petri, at tallene vidner om et stort pres på området.
- Det er et område, der er max presset, og hvor en fjerdedel af medarbejderne er uden faglig uddannelse, hvilket kan gøre, at der er nogle medarbejdere, der må rende endnu stærkere, når der er medarbejdere uden faglig indsigt. Ikke et ondt ord om dem, vi er afhængige af dem, men der er ikke tid til at klæde dem på til opgaven, siger Tanja Nielsen til Seniormonitor.
- Styrelsen nævner også, at mange af dem, der henvender sig, i første omgang har været hos deres leder, og lederne er også max pressede, blandt andet på økonomien, som de måles og vejes på, og derfor kan det være svært at ændre ret mange ting. Derfor er det godt, medarbejderne reagerer, så der kan blive sat mere fokus på det, uddyber Tanja Nielsen.
Formanden for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med resortansvar for ældre, borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, er bevidst om, at der er ting der kan gøres bedre i ældreplejen. Men hun mener, at et stigende antal bekymringshenvendelser ikke nødvendigvis er et udtryk for, at kvaliteten er blevet dårligere.
- Vi oplever, at pårørende og andre i højere og højere grad henvender sig direkte til Styrelsen for Patientsikkerhed med deres bekymringer frem for at tage dialogen lokalt. Det er ikke mindst et resultat af, at styrelsen direkte har opfordret pårørende, borgere og medarbejdere til at indberette bekymringshenvendelser, hvis de oplever noget, der ikke var i orden, lyder det fra formanden.
mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
