HOVEDSTADEN: En regnefejl i Region Hovedstaden gør, at der skal nedlægges omkring 85 stillinger på de nyligt fusionerede Hvidovre og Amager hospitaler. Hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen oplyser ifølge Berlingske, at man nu skal spare uventede 38 mio. kr. som følge af regnefejlen:
- Vi har konstateret en fejl i vores budget, så vi fra regionen har fået tilført flere penge, end vi burde have. Det har gjort, at vi har været for optimistiske i vores økonomistyring i den første halvdel af i år og har brugt penge, som vi nu er nødt til at rulle tilbage. I det omfang vi ikke kan effektivisere med smarte besparelser, bliver vi nødt til at sænke serviceniveauet yderligere. Vi regner med at nedlægge cirka 85 stillinger. Det skal ske, når regionsrådet politisk har taget stilling til vores forslag til besparelser.
De færre stillinger vil ifølge hospitalsdirektørens forventninger primært komme til at foregå på Amager Hospital og Hvidovre Hospital, og kan foregå ved naturlig afgang.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.