SJÆLLAND: Der er allerede taget flere skridt for at rette op på mangelfuld håndtering af brystundersøgelser i Region Sjælland, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S) i en kommentar, efter at regionen og flere ledende medarbejdere på Ringsted Sygehus er blevet sigtet i sagen.
- Fra politisk side har vi taget hånd om sagen, der foregik frem til 2017. Det har vi gjort ved at vedtage en syvpunktsplan, som sikrer, at der bliver taget hånd om de berørte kvinder, og at kvaliteten i dag er, som den skal være, siger Heino Knudsen.
Sigtelserne gælder overtrædelser af straffeloven og autorisationsloven. Regionen vil 'samarbejde og bidrage så meget som muligt til politiets undersøgelser', siger Region Sjællands adm. direktør Per Bennetsen. Da regionen er blandt de sigtede, ønsker man ikke at kommentere yderligere, mens politiet stadig undersøger sagen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.