

HOVEDSTADEN: Koncernledelsen i Region Hovedstaden har et medansvar for skandalen om lægers misbrug af forskningsmidler til private og ekstravagante formål og mangelfuld kontrol på Rigshospitalet. Det fastslår eksperter i Jyllands-Posten søndag på baggrund af nye oplysninger.
Regionen har selv placeret ansvaret hos Rigshospitalets direktion, bl.a. fordi den i strid med regionens regler lod forskerne godkende deres egne bilag. Ifølge reglerne skulle der - for at forhindre snyd - 'fire øjne' på bilagene. Nye oplysninger viser imidlertid ifølge avisen, at regionen var fuldt informeret. Regionen modtog år efter år kopi af breve fra Deloitte til hospitalsdirektør Torben Stentoft, hvori revisorerne advarede om problemet, herunder at hospitalet bevidst ikke fulgte reglerne, fordi man var imod dem. Hullet i kontrollen blev først lukket efter tre et halvt år, og i den periode misbrugte flere overlæger forskningsmidler.
- Regionens ledelse har ladet stå til i stedet for at gribe ind, som den burde. Når regionens ledelse sidder sådanne advarsler overhørig, kan den ikke fraskrive sig et ansvar, som den har forsøgt at gøre. Den er tværtimod medansvarlig, siger Anders Drejer, professor i ledelse på Aalborg Universitet.
Læs, hvad Jyllands-Posten skriver
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.