KØBENHAVN: Regionerne vil stramme kriterierne for at yde erstatning til skadesramte patienter. Det sker for at bremse de senere års eksplosion i de offentligt finansierede udbetalinger via Patientforsikringen, som er fordoblet siden 2007 til næsten 800 mio. kr. i dag og ventes at runde én mia. kr. i 2015. Det skriver Berlingske.
- Det er en voldsom udvikling i en tid, hvor riget fattes penge. Vi må for eksempel se på, om det er rimeligt, at en patient på 85 år med en årelang sygdomshistorie og et komplekst forløb stadig skal kunne få en høj erstatning, hvis der støder komplikationer til, siger formand for sundhedsudvalget under Danske Regioner, Ulla Astman (S).
Antallet af anmeldelser med krav om erstatning efter patientskader bliver ved med at vokse kraftigt. Fra første halvår 2011 til samme periode i 2012 steg tallet med 25 pct. til knap 5.000.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.