dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Foto: Colourbox

Regionerne: Vi tager ansvar for den offentlige økonomi

BUDGET 2014 Der er indgået politiske aftaler om budgettet for 2014 i alle fem regioner
17. SEP 2013 9.00

KØBENHAVN: Det er lykkes regionerne at få enderne til at mødes inden for de økonomiske rammer, der er fastsat i økonomiaftalen med regeringen. De aftalte rammer giver plads til en vækst i aktiviteten på 2,4 pct., mens den samlede realvækst på sundhedsområdet er 471 mio. kr. i 2014, svarende til 0,5 pct. Det oplyser Danske Regioner.

I 2014 prioriterer regionerne godt 273 mio. kr. til nære sundhedstilbud, blandt andet til samarbejde med kommuner og almen praksis.
Med de nye budgetforlig er der blandt andet også sat fokus på bedre kræftbehandling samt hurtigere udredning og behandling i psykiatrien.

Der er i alt afsat 7,1 mia. kr. til anlægsinvesteringer, hvilket er 1,9 mia. kr. mere end i budgetterne for 2013. Det afspejler, at de nye, store sygehusbyggerier for alvor er ved at blive realiseret. Regionernes anlægsinvesteringer vil derfor også være betydelige i de kommende år. Eksempelvis forventes det første nye psykiatriske hospital i over 100 år at stå klar i Slagelse med udgangen af 2014.

Regionerne har afsat 2,9 mia. kr. til det regionale udviklingsområde. Regionsrådspolitikerne har blandt andet aftalt nye initiativer vedrørende eksempelvis udvikling af velfærdsrobotter i samarbejde med det private erhvervsliv, samt energi- og miljøsamarbejde mellem region, kommuner og el- og varmeselskaber.

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/regionerne-vi-tager-ansvar-for-den-offentlige-oekonomi

GDPR