Regionerne: Ny metode kan reducere antallet af blodpropper

Indtil nu har man kunnet spotte store blodpropper allerede i ambulancen, mens mange små blodpropper desværre først opdages på hospitalet, og det kan koste både førlighed eller i værste fald menneskeliv.

Men det bliver ændret nu. Regionerne har nemlig som de første i verden udviklet en ny metode, som kan opdage mindre blodpropper med det samme. Og erfaringerne fra Region Midtjylland, hvor den har været afprøvet, viser, at 45 pct. af de mindre blodpropper bliver fanget allerede i ambulancen.

Derfor vil Danske Regioner og Hjerteforeningen nu udbrede metoden til hele landet. Det sker som led i et fælles udspil om bedre hjælp til hjertepatienter, der præsenteres på Danske Regioners generalforsamling torsdag, og det glæder formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S).

- Med metoden er vi nu i stand til at opdage allerede i ambulancen eller lægebilen. På den måde kan patienten blive kørt eller fløjet direkte til hjertecenteret og blive behandlet langt hurtigere, end hvis de først skulle ind forbi en akutmodtagelse. Det kan redde liv, medføre færre mén efter blodproppen og betyder desuden, at hjertepatienter kan tage op til to dage tidligere hjem fra hospitalet, siger Anders Kühnau.

Blodprøve måler enzym
Mindre blodpropper opdages i dag ikke af den almindelige hjerteundersøgelse, som måler hjertets elektriske impulser. Med den nye metode kan man med en blodprøve måle et bestemt hjerteenzym i patientens blod. Er enzymet til stede, mangler hjertet ilt, og så er det ofte på grund af en mindre blodprop i hjertet.

En mindre blodprop starter ofte med brystsmerter eller pludselig åndenød, men kan ende med hjertesvigt eller hjerterytmeforstyrrelser, hvis behandlingen ikke starter i tide. Derfor kan den nye metode også være med til at redde liv, vurderer Anne Kaltoft, der er direktør i Hjerteforeningen.

- Det vil betyde, at patienten kan undgå unødig transport og hurtigere få den rigtige behandling. Det er klart, at det kan være af afgørende betydning. Jo længere tid der går, inden man opdager blodproppen og igangsætter behandlingen, desto større dele af hjertemusklen dør. Derfor er det så vigtigt, at blodpropper opdages hurtigt, og den rette behandling sættes i gang med det samme, siger Anne Kaltoft, og fortsætter:

- Hjerteforeningen har støttet det oprindelige forskningsprojekt med 3,1 mio. kr., og jeg er rigtig glad for at se, at regionerne sørger for, at forskning kan blive til konkrete tiltag til gavn for patienterne på denne måde.

Metoden vil blive udbredt til hele landet, så snart forskningen bag projektet er afsluttet, og det er helt klart, hvordan metoden påvirker behandlingen og patientforløbet. I dag bliver metoden testet i ambulancerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

MG