Sammen med Danske Regioner er Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de private virksomheder i gang med at udrede de mulige juridiske udfordringer med brugen af glukosemålere til diabetespatienter.
Det skyldes, at leverandørerne bag målerne anser sig som dataansvarlige for de oplysninger, som bliver registreret via udstyret. Det drejer sig bl.a. im patienternes blodglukoseværdier, insulindosis, kulhydratindtastninger og alder.
Kort fortalt betyder det, at leverandørerne kan bruge patienternes oplysninger til fx at forbedre deres udstyr, udvikle nye produkter og til markedsføring.
Nu vil Danske Regioner kigge juraen efter i sømmene og undersøge, om det er i strid GDPR-reglerne og sundhedsloven.
- Det er afgørende, at vi finder en løsning, og det er vi i fuld gang med. Danmark skal fortsætte med at være i front, når det gælder nye teknologiske hjemmebehandlinger, som gør det lettere for patienterne at leve med deres kroniske sygdom, siger Mads Duedahl (V), der er næstformand i Danske Regioner.
De juridiske udfordringer har ikke betydning for patientsikkerheden og selve behandlingen af diabetes. Det handler udelukkende om beskyttelse af patienternes data, oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.