Danske Regioner vil nu tilbyde rådgivning over nettet til børn og unge med psykiske problemer, skriver Jysk Fynske Medier. Initiativet er allerede rullet ud i Region Syddanmark, men overføres nu til de øvrige regioner.
Årsagen er blandt andet en eksplosiv stigning i antallet af børn og unge, der har ondt i livet. Alene sidste år var 35.000 børn og unge indskrevet i psykiatrien.
Det kalder på en forebyggende indsats, mener Danske Regioner, der fra årsskiftet kobler sig på et rådgivende online-projekt, som i to år har kørt i Region Syddanmark. Mindhelper.dk hedder rådgivningsportalen, som har haft 800.000 besøgende, siden den blev rullet ud i sommeren 2016.
Formanden for Danske Regioners sundheds- og psykiatriudvalg, regionsrådsformand Sofie Hæstorp Andersen (S) fra Region Hovedstaden, finder hjemmesidens besøgstal så opsigtsvækkende, at den elektroniske rådgivning bør udvikles og finansieres som et fælles regionalt projekt.
- Det er et udtryk for, at mange børn og unge oplever stress, angst og ensomhed, og at de bruger nettet til at finde hjælp og spørge til råds. Men det er en jungle derude, og det mindhelper.dk gør, er at udbrede et offentligt tilbud, hvor man kan få gode, faglige råd og hjælp til at håndtere de problemer, man slås med, siger hun til Jysk Fynske Medier.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.