dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Regioner vil straffe læger

Ny overenskomst skal give regionerne mulighed for at give bøder til læger, hvis patienterne har svært ved at få fat i dem
KORT NYT
22. AUG 2012 7.18

KØBENHAVN: Landets praktiserende læger skal i større udstrækning kunne idømmes bøder og andre sanktioner, hvis det f.eks. er for svært for deres patienter at komme i kontakt med dem, hvis de forsømmer at efteruddanne sig, eller hvis de opkræver uberettiget store honorarer. Det mener Danske Regioner, der nu lægger op til en strammere kontrol med og styring af de ca. 3.500 praktiserende læger, skriver Berlingske.

- Vi har brug for bedre redskaber til at sikre tilgængeligheden for borgerne til lægeklinikkerne. Vi hører, at det nogle steder går lidt trægt på det felt, og dér vil sanktioner kunne hjælpe. Vi vil gerne have, at det er mere gennemsigtigt, hvad der foregår hos de praktiserende læger, siger formanden for Danske Regioners lønnings- og takstnævn Jens Stenbæk (V).

I regionerne henviser man bl.a. til en undersøgelse fra Region Hovedstaden tidligere på året, hvor opringninger til alle lægepraksisser i regionen viste, at praksis i 18 pct. af tilfældene ikke var tilgængelig, da der hverken kunne opnås kontakt eller relevant henvisning til f.eks. en anden læge. Ifølge regionerne flugter det ikke med lægernes forpligtigelse til, at patienterne skal kunne komme i kontakt med klinikken mellem klokken 8 og 16 på hverdage.

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/regioner-vil-straffe-laeger

GDPR