Det bliver svært at nedbringe ventelisterne i det danske sundhedsvæsen inden udgangen af 2024, som regionerne ellers har aftalt med regeringen. Det siger Anders Kühnau (S), formand i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midt.
Det skyldes, at regionernes økonomi er så hårdt presset, at de er nødt til at gennemføre besparelser og reducere antallet af stillinger.
- Mange danskere kommer til at opleve serviceforringelser på forskellig vis i sundhedsvæsenet. Nogle vil opleve, at de får længere til behandling, og nogle vil opleve, at de kommer til at vente længere tid på at få den undersøgelse eller behandling, de gerne vil have, siger han.
Onsdag har Anders Kühnau sammen med de fire øvrige regionsrådsformænd en kronik i Jyllands-Posten, hvor de understreger, at regionerne er nødt til at spare for at overholde budgetterne.
I februar indgik regeringen og Danske Regioner en politisk aftale, som blandt andet indebar, at ventelisterne på landets sygehuse skal tilbage til niveauet fra før corona inden udgangen af 2024.
Økonomiaftalen for regionernes økonomi landede i maj. Allerede dengang kaldte regionerne aftalen for "stram" og gav udtryk for, at der skulle prioriteres hårdt. Alligevel er formålet med regionsrådsformændenes opråb ikke at få flere penge, siger Anders Kühnau.
I stedet handler det om at forventningsafstemme serviceniveauet med patienterne.
- Vi står ved de aftaler, vi har lavet. Men vi bliver nødt til at fortælle danskerne, hvilke konsekvenser det har, siger Kühnau.
Ikke realistisk
Spørger man Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, er det ikke realistisk, at regionerne kan nedbringe ventelisterne som aftalt inden for den nuværende økonomiske ramme. Han påpeger desuden, at det risikerer at forværre tilstanden i sundhedsvæsenet flere år frem i tiden, hvis regionerne er nødt til at fyre personale.
- Når regionerne får genoprettet deres økonomi om nogle år, kan mange have fået andre job. Og så mangler vi dem i det danske sundhedsvæsen. Det er en ret realistisk udsigt, at konsekvenserne derfor vil strække sig mange flere år frem, siger Jes Søgaard.
Ritzau forsøger at få et interview med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
I et skriftligt svar skriver hun:
- Jeg har sådan set stor forståelse for, at regionerne gerne havde set, at der havde fulgt endnu flere penge med økonomiaftalen, men som regering bliver vi nødt til at tage bestik af dansk økonomi, der fortsat slås med en for høj inflation.
Ifølge Jyllands-Posten opfordrer Enhedslisten regeringen til at genforhandle økonomiaftalen og sikre, at der kommer "varige, akutte midler" til sundhedsvæsenet. Peder Hvelplund har indkaldt sundhedsminister Sophie Løhde (V) og finansminister Nicolai Wammen (S) i samråd.
Mette Thiesen (DF) erkender, at sundhedsvæsenet er udfordret af stigende udgifter til medicintilskud og mener, aT "regionerne bør kigge indad i forhold til, om det er de rigtige medarbejdere, de har ansat, og mon ikke de kan skære forholdsvis mange medarbejdere i Djøf-laget, som ikke laver noget, der er livsnødvendigt for patienterne."
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
