Regioner imod øremærkede bevillinger til sundhed

Danske Regioners næstformand Jens Stenbæk (V) frygter, at stort set samtlige ekstra penge, som Folketinget ventes at tildele sygehuse og sundhed på den kommende finanslov, enten er sat i puljer eller øremærket til bestemte sygdomme eller indsatser.

Det betyder, at der med pengene følger en masse krav og dermed også en masse bøvl og bureaukrati, inden regionerne kan få lov at bruge pengene.

- Vi er altid glade for flere penge til sundhedsvæsnet, og derfor skal det her ikke opleves, som om jeg er pigefornærmet, hvis Folketinget vil give os flere penge. Men der er altså nogle problemer, når stadigt flere penge ender i øremærkede puljer, siger Jens Stenbæk til Dagbladet Ringsted.

Bøvlet begynder ifølge Jens Stenbæk lige fra det tidspunkt, regionerne skal søge om penge, til pengene er brugt. For først skal der ansættes folk og forskellige parter høres, når pengene skal hentes ind. Dernæst er der usikkerheden om, hvorvidt man kan regne med pengene på budgettet eller ej. Og når pengene er brugt, skal der bruges penge på revisorer, der skal dokumentere, at alt er gået rigtigt til.

Hans største ønske er derfor, at politikerne har modet til at give rammebevillinger, så regionerne får større frihed til at bruge pengene.

- Men jeg er godt klar over, at der for Folketingets partier og politikere ikke er ret meget reklame i at dække et hul i sundhedsvæsnet på grund af stigende medicinudgifter. Man vil hellere tage og prioritere nogle meget konkrete ting, så man kan sige, at 'det var os, der skaffede penge til det her'. Det er bare ikke sikkert, at det giver det bedste sundhedstilbud til vores borgere, siger Jens Stenbæk til Dagbladet Ringsted.

ka