HOVEDSTADEN / BORNHOLM: Regionens lægeklinik, Praksisklinikken på Bornholms Hospital, har fået afslag fra Sundhedsministeriet på at forlænge den dispensationsordning, som klinikken har opereret under, oplyser Region Hovedstaden.
Oprindeligt fik regionen dispensation til at oprette klinikken i 2016, fordi regionen ville afprøve modeller for bl.a. tværsektorielle patientforløb, større inddragelse af patienter og tilbud om attraktive stillinger for personale med større fagligt samarbejde. Men det er ifølge ministeriet ikke muligt at forlænge ordningen i to år, fordi der i så fald ikke længere vil være tale om en forsøgsordning, men om almindelig drift.
Praksisklinikken kommer dog til at fortsætte midlertidigt, fordi regionen ifølge sundhedsloven kan gøre det for at sikre lægedækningen. Det er regionens ønske at overdrage klinikken til praktiserende læger, som kan slå sig ned og drive klinik i Rønne.
To ledige lægekapaciteter, svarende til to fuldtidspraktiserende læger, bliver slået op inden for nogle måneder. Den ene stammer fra Praksisklinikken, og den anden fra en læge, der er ophørt på øen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.