SYDDANMARK: Der er for få der ønsker at være praktiserende læger i Esbjerg, og derfor har de eksisterende lukket for tilgang af nye patienter. Tilflyttere må derfor søge til læge langt væk og det får Region Syddanmark til at reagere med at åbne en lægeklinik i byen med ansatte læger som erstatning for de privat praktiserende læger, der mangler.
- Vi åbner om meget kort tid en lægeklinik drevet af Region Syddanmark og med læger, som regionen hyrer ind for at løse opgaven, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V) til TV Syd.
En af Esbjergs praktiserende læger har måttet langtidssygemelde sig - og alene det har overladt et par tusinde patienter til de allerede hårdt belastede læge-praksisser. Det konkrete problem kommer oveni det generelle, hvor regionen i årevis har kæmpet hårdt for at lokke læger til byen.
Forude den kommende lægeklinik vil regionen på lidt længere sigt også sammen med Esbjerg Kommune bygge et sundhedscenter op, hvor der kan være flere sundhedsfaglige tilbud på samme sted. Her har flere unge læger med interesse for at arbejde som praktiserende læger allerede meldt sig klar, siger Stephanie Lose til TV Syd.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.