dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Region vil anke flere erstatningssager

Bor du i Region Syddanmark og bliver du tilkendt en erstatning efter dårlig behandling af en læge, så skal du måske fremover kæmpe med regionen for at få lov at beholde pengene
16. SEP 2014 8.50

SYDDANMARK: Region Syddanmark vil fremover kæmpe mod borgere, der har fået tilkendt en erstatning efter f.eks. dårlig behandling af en læge. Det kan blive konsekvensen af et forslag, der skal spare regionen for 11 millioner kroner til næste år. Region Syddanmark vil nemlig anke flere sager i håbet om at slippe for at betale erstatninger, skriver DR SYD.

- Vi vil selvfølgelig ikke bare anke bevidstløst. Vi vil kun anke de sager hvor vi mener, at der er noget at komme efter, siger sundhedsdirektør i Region Syddanmark, Jens Elkjær.

Inspiration hentet i Nordjylland
Inspirationen til at ville anke flere erstatningssager er hentet i Region Nordjylland. Her har man indtil videre fået omgjort omkring 10 sager.

I Nordjylland er flere ankesager ikke ensbetydende med klapjagt på de patienter, der får tildelt erstatning. Det er meldingen fra regionens juridiske kontor.

- Det som vi anker er de åbenlyse ukorrekte afgørelser. Ankepolitikken har ligget fast i flere år, men det vi har gjort konkret er at bruge mere tid på at kigge afgørelserne tæt i gennem for at se om der er nogen der bør ankes, siger kontorchef Peter Larsen.

Millioner i udgifter til erstatninger

Region Syddanmark udbetalte i 2013 erstatninger i 691 sager. Samlet set blev det til en udgift på 176,1 millioner kroner og den gennemsnitlige erstatning lå dermed på cirka 250.000 kroner pr. patient. Derfor vil det give store besparelser for regionen blot at vinde få sager.

- Mange af disse sager indebærer jo temmelig store erstatningsbeløb efterhånden, så derfor er der mange penge i det alligevel, siger sundhedsdirektør i Region Syddanmark, Jens Elkjær.

Samlet set udbetalte alle Danmarks regioner patienterstatninger for 793,7 millioner kroner i 2013. Region Syddanmark skal spare 120 millioner kroner på sundhedsområdet til næste år.

 

 

pv

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/region-vil-anke-flere-erstatningssager

GDPR