dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Region Syddanmark skal spare 120 mio i 2015

Medlemmerne af Venstre, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er enige om budgettet for 2015
18. SEP 2014 8.55

SYDDANMARK: Politikerne bag budgettet har valgt at pille fire ting ud af det sparekatalog, som administrationen har lagt op. Det betyder, at samarbejdet med den tyske akutlægehelikopter i Nibøl fortsætter, at de tre udrykningslæger i Vejle, Fredericia og på Vestfyn fortsætter, at røntgenfunktionen i Rudkøbing fortsat vil være der. Endvidere udgår forslaget om at spare på medarbejdertilfredshedsundersøgelsen. Dette vil i stedet blive drøftet i hovedudvalget. Samtidig nedjusteres det beløb, man forventer at spare på en ændret ankepraksis i patienterstatningssager fra 11 mio. kr. til 8,5 mio. kr. Resten af spareforslagene gennemføres som foreslået. Kataloget forventes således at give en samlet besparelse i 2015 på omkring 120 mio. kr.

Undgår at sætte byggerier i stå
Selvom anlægsrammen er stram, er det lykkedes at udarbejde et budget, hvor regionen undgår at sætte byggerier i stå. Det vil sige, at regionen vil fortsætte udbygningen af sygehuset i Esbjerg til akutsygehus og ombygningen af sygehusene i Svendborg, Vejle og Sønderborg til specialsygehuse.

Desuden vil regionen prioritere seks projekter, hvor der søges om tilskud fra den centrale satspulje i 2015-2017. Det drejer sig om penge til bygningen af fire lokalpsykiatrier i Haderslev, Odense, Sønderborg og Kolding og penge til bygningen af ny børne- og ungdomspsykiatri ved Nyt OUH samt penge til at bygge psykiatrisk afdeling i Esbjerg færdig.

Saltvandsindsprøjtning til psykiatrien
I budgettet afsættes 51 mio. ekstra til psykiatrien i 2015, stigende til 83 mio. årligt fra 2016 til hurtig udredning af psykiatriske patienter, som allerede er indført i Syddanmark før resten af landet, og til at tilbyde alle patienter behandling inden for én og ikke to måneder. Der afsættes også penge til at nedbringe anvendelsen af tvang frem mod 2020. Det skal ske ved at ansætte mere plejepersonale, ved at tilbyde mere efteruddannelse og gennem mere aktivitet og bevægelse i hverdagen.

 

kil

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/region-syddanmark-skal-spare-120-mio-i-2015

GDPR