dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Region Syddanmark giver bod til Alles Lægehus-klinikker

Tre klinikkers kontrakter med regionen er brudt, i forhold til hvor mange læger der må virke i klinikkerne.
17. JUN 2024 7.17

SYDDANMARK: De tre udbudsklinikker i Bylderup-Bov, Tønder og Augustenborg, der alle drives af Alles Lægehus, har ikke overholdt kontrakten mellem lægehus og regionen. Konsekvensen er, at regionen har sendt bod på godt 291.000 kr. samt en advarsel til Alles Lægehus, viser en aktindsigt DR har fået, skriver kanalen.

Af aktindsigten fremgår det blandt andet, at Alles Lægehus' klinikker over flere måneder har forbrudt sig imod det såkaldte kontinuitetskrav, som skal sikre kontinuitet i lægebemandingen. Alle tre klinikker har haft flere forskellige læger end det, kontrakterne tillader.

Både i 2021 og 2022 tildelte Region Syddanmark også bod til Alles Lægehus, fordi udbudsklinikken i Tønder ikke overholdt kontinuitetskravet i flere måneder. Kontrakten mellem parterne er dog en anden i dag end dengang. "Hvis vi må opsige aftalen med Alles Lægehus, står vi uden læger i de pågældende områder, og så skal regionen finde en anden løsning. Derfor vil vi også strække os langt, men kravene i aftalen skal overholdes", siger regionens koncerndirektør, Kurt Espersen.

I Nordjylland har 14 hospitalslæger fra Aalborg Universitetshospital Thisted sendt et bekymringsbrev til Region Nordjylland, der har videresendt det til Styrelsen for Patientsikkerhed. Brevet rummer kritik af, at patienter knyttet til Alles Lægehus-klinikker i deres område fx har været udsat for mangelfuld eller utilstrækkelig udredning, fejl eller grov forsømmelse i behandlingen, manglende kontroller af kronikere og eksempler på manglende udredning af kræft.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/region-syddanmark-giver-bod-til-alles-laegehus-klinikker

GDPR