SJÆLLAND: Regeringen vil sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden, så der fremover bliver fire i stedet for fem regioner. Det er en del af den sundhedsreform, som regeringen onsdag præsenterede. Ved at lægge de to regioner sammen, kan man fordele både penge og medarbejdere
Sammenlægningen af de to sjællandske regioner hænger sammen med, at der har været hård kritik af Region Sjælland. Bla. har Region Sjælland har været dårlig til at få unge læger til at uddanne sig til praktiserende læger i regionen, skriver DR.
Dog er den gennemsnitlige ventetid til sygehusbehandling for patienterne i Region Sjælland kortere end landsgennemsnittet. Så kort, at måltallet aftalt i regeringens akutplan er opfyldt før tid. Ambitionerne i regionen stopper ikke her. Med 30 millioner kroner yderligere i 2024 kan flere patienter se frem til at blive behandlet endnu hurtigere. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.
- Vi behandler vores patienter hurtigt, når vi sammenligner os med resten af landet. Men der er også områder, hvor der er brug for et særligt fokus. Derfor vil vi skrue op for aktiviteten på vores sygehuse, i Garantiklinikken og hos de praktiserende speciallæger for at hjælpe de grupper af patienter, siger Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland.
Derudover vil Region Sjælland prioritere penge til, at sygehusene kan opbygge større kapacitet, så de kan behandle endnu flere patienter selv uden at bruge vikarer eller andre omkostningsfulde løsninger.
Bedre end landsgennemsnittet
Den gennemsnitlige ventetid til behandling i Region Sjælland er faldet tid til 38 dage, hvilket er 2 dage færre end landsgennemsnittet.
Det betyder, at Region Sjælland allerede har nået målsætningen om at få nedbragt ventetiderne til sygehusbehandling inden udgangen af 2024, så de er tilbage på niveauet fra før coronapandemien. Der er dog stadig patienter, der venter længe, og derfor er det målet, at ventetiden skal længere ned.
- Vi er selvfølgelig meget tilfredse med at nå måltallet aftalt med regeringen et halvt år før tid. Vi ser nogle muligheder for at forbedre ventetiden yderligere og ser samtidig et behov for at styrke hjælpen til patientgrupperne med længst ventetid, siger Heino Knudsen.
Region Sjælland vurderer, at man med de 30 millioner kroner kan finansiere, at op til 1.600 flere patienter kan blive opereret for grå stær, og 350-550 flere patienter, der har kroniske smertetilstande, kan begynde i smerteforløb i år.
Den endelige beslutning om at afsætte 30 millioner kroner til at sikre kortere ventetid skal besluttes den 24. september 2024, hvor der er regionrådsmøde.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.