NORDJYLLAND: Der er kommet et parti mere end vanligt med i årets budgetforlig i Region Nordjylland, men det nye parti er Nye Borgerlige, hvis repræsentation skyldes afskalning fra DF. Enhedslisten står udenfor igen i år.
Budgetforliget prioriterer betydelige midler til fortsat udbygning af kapaciteten til behandling af kræft. Samtidig har det været centralt i forhandlingerne, at der efter omprioriteringer i 2016-budgettet for 300 mio. kr. skulle være størst mulig 'økonomisk arbejdsro' i 2017, så omprioriteringerne denne gang begrænses mest muligt.
De helt overordnede prioriteter er hurtig udredning og behandling og tilgængelighed til sundhedstilbud i hele regionen. Vanskeligheder med at rekruttere læger i dele af regionen betyder, at der skal afprøves nye modeller, fx i højere grad også at trække på ressourcerne på hospitalerne og fra andre faggrupper.
Desuden vil regionsrådet fastholde fokus på, at lægeuddannelsen i Nordjylland er så attraktiv som muligt. Det er et helt centralt parameter for den fortsatte udvikling af regionens sundhedsvæsen, hedder det i budgetaftalen.
Samtidig tilgodeses en række sårbare og socialt udsatte patienter med oprettelsen af et særligt 'kompetencecenter', der skal støtte både hospitalsafdelinger og almen praksis til bedre at kunne imødekomme de udfordringer, som sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund møder i sundhedsvæsnet.
mk
Læs eller download budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.