
MIDTJYLLAND: Regionsrådet har besluttet at konstituere Jørgen Schøler Kristensen og Rikke Skou Jensen som koncerndirektører i Region Midtjyllands direktion. Det sker i forlængelse af, at regionsrådet 12. maj valgte at afbryde samarbejdet med koncerndirektør Ole Thomsen efter amputationssagen.
Rikke Skou Jensen og Jørgen Schøler Kristensen vil sammen varetage opgaver knyttet til de somatiske hospitaler, udover de øvrige områder i organisationen de hver især får ansvaret for. Desuden vil Jørgen Schøler Kristensen i konstitueringsperioden fortsat løfte opgaven som formand for Medicinrådet.
- Jeg er glad for, at Jørgen Schøler Kristensen og Rikke Skou Jensen har sagt ja til at påtage sig opgaverne i direktionen. De er begge kompetente og erfarne ledere, og dermed har Region Midtjylland en sikker hånd på sundhedsområdet, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Rikke Skou Jensen konstitueres pr. 25. maj og Jørgen Schøler Kristensen pr. 1. juni.
Direktionen består således pr. 1. juni af regionsdirektør Pernille Blach Hansen, koncerndirektør Anders Kjærulff, konstitueret koncerndirektør Jørgen Schøler Kristensen og konstitueret koncerndirektør Rikke Skou Jensen.
Indholdet i stillingsopslag til permanent besætning i direktionen forventes klar på den anden side af sommerferien.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.