SJÆLLAND: Region Sjælland og otte andre europæiske regioner skal de næste tre år inspirere, vurdere og evaluere hinandens sundhedsindsats gennem workshops og besøg på sundhedsinstitutioner. De ni regioner er via projektet Ithaca blevet godkendt til støtte fra Interreg Europe-programmet.
Målet er at styrke innovationen inden for sundhed og pleje og støtte op om en sund livsstil og aldring til gavn for borgerne, fortæller udvalgsformand for forskning og innovation, Ole Marqweis (S).
Han forventer, at regionen vil få nyttige input til brug af sundhedsteknologi. Sjælland bliver vært for første besøg, og regionen vil bl.a. fremvise innovative indkøb, sundhedsteknologi og patientbaseret behandling på det nye universitetshospital og psykiatrisygehuset i Slagelse. Af projektets samlede budget på 2,5 mio. euro tegner Region Sjælland sig for godt 300.000 euro, hvoraf regionen selv skal finansiere 15 pct.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.