HOVEDSTADEN: Befolkningen i Region Hovedstaden vokser, og på baggrund af den årlige lægehøring og en prognose for lægebehovet, som Region Hovedstaden har udarbejdet sammen med PLO-Hovedstaden og kommunerne, har Udvalget for Forebyggelse og Sammenhæng i Region Hovedstaden vurderet, at der også næste år er brug for flere praktiserende læger.
Politikerne har derfor besluttet at udvide kapaciteten med ni nye lægepraksisser og derudover afsættes en pulje med ti ekstra kapaciteter, som kan tages i brug efter behov. Der er aktuelt 1.070 aktive lægekapaciteter i almen praksis.
Befolkningstallet i regionen forventes at stige med godt 14.000 beboere fra 2020 til 2021. Derfor udvider regionen allerede nu med yderligere ni kapaciteter for at kunne dække behovet for læger i 2021. Dermed har regionen siden 2017 udvidet antallet af kapaciteter i almen praksis med 50. Hertil kommer de ti ekstra kapaciteter, som afsættes som en reserve.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.